Bruno Fernandes roser De Bruyne: Hans skyld, at United ikke har vundet flere trofæer

Bruno Fernandes har masser af rosende ord tilovers for Kevin De Bruyne, der stopper i Manchester City til sommer.

Kevin De Bruyne og Bruno Fernandes i kamp om bolden under en kamp mellem Manchester City og Manchester United.
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Kevin De Bruynes tid i Manchester City er forbi til sommer.

På sine ti år i City er han langsomt blevet synonym med klubben, sine guddommelige afleveringer og den karakteristiske spillestil, der kendetegner Pep Guardiolas Manchester City.

City-kaptajnen får rosende ord med på vejen fra midtbanekollegaen Bruno Fernandes, der er kaptajn hos rivalerne fra Manchester United. For De Bruynes indsats har ikke kun sat sig i Manchester City. Den har sat sig i hele Premier League, lyder det fra Fernandes.

– De Bruyne gjorde Premier League bedre. Hvis City er der, hvor han er og Manchester United ikke har vundet særlig mange trofæer i den periode, så er det på grund af Kevin. Han fortjener alt den kredit han får, han har gjort det fantastisk.

Fernandes tilskriver sågar De Bruyne en stor del af ansvaret for at United ikke ligefrem har høstet trofæer de senere år.

Bekræftet: Kevin De Bruyne er færdig i Manchester City

Desuden runder portugiseren de rosende ord af med at sige tak for kampen til den belgiske City-playmaker.

– Ti år i Premier League er meget. Kevin bliver ved med at være verdensklasse og det var en fornøjelse at se ham så tæt. Det var en fornøjelse at spille mod ham. Han vil fortsat være en del af hele Premier League-historien og ikke kun Manchester City-historien.

De to spillede søndag deres sidste Manchester-derby mod hinanden, hvor ingen af dem lykkedes med det, som de er bedst til: At skabe mål. Kampen endte i stedet 0-0.

Manchester-derbyet ender uden festfyrværkeri

Mest populære

Notifications

Notifikationer