
Barca-profil med besked til agent: Jeg bliver her
En af Barcelonas store profiler har nu selv taget et skridt mod en kontraktforlængelse.

Selvom FC Barcelona kun formåede at spille uafgjort mod Betis søndag, er de stadig godt på vej mod et spansk mesterskab.
Weekendens Real Madrid-nederlag til Valencia har nemlig sendt catalanerne foran med fire point i LaLiga.
Og nu kan en af holdets profiler også være på vej til at binde sig yderligere til klubben. Det skriver Mundo Deportivo.
Det er Frenkie de Jong, der ad flere omgange er blevet sat i forbindelse med at kontraktforlængelse hos Blaugrana, som gerne vil blive i klubben.
Barcelona skulle nemlig være interesseret i at smide flere år oveni den nuværende kontrakt, der løber til 2026, og det har nu også overbevist de Jong.
Mens klubben gerne vil afvente de kommende ugers pressede kampprogram, har de Jong bedt sin agent Ali Dursun om at få en ny aftale forhandlet på plads.
27-årige Frenkie de Jong kom til FC Barcelona fra Ajax i 2019.