Officielt: FC Nordsjælland forlænger med Peter Ankersen

FC Nordsjælland har forlænget aftalen med Peter Ankersen.

PEter Ankersen i kamp for FC Nordsjælland.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Et ekstra år i Farum.

Det er hvad, FC Nordsjælland og Peter Ankersen er blevet enige om, da man søndag har valgt at forlænge aftalen de to parter imellem.

Således oplyser FCN på sin hjemmeside, at 34-årige Ankersens aftale i klubben nu løber frem til sommeren 2027. Oprindeligt stod den til at udløbe i sommeren 2026.

FC Nordsjællands fodbolddiretkør, Phil Radley, er yderst begejstret for kontraktforlængelsen.

– Peter er meget hurtigt blevet en afgørende del af vores Superliga-hold, både på og uden for banen.

– Der hviler et stort ansvar på vores erfarne spillere, også hvad angår at både fastholde og udvikle kulturen, støtte udviklingen af vores unge spillere og være et eksempæl til efterfølgelse på banen, og Peter har været fremragende på alle disse parametre.

PEter Ankersen i kamp for FC Nordsjælland.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

– Så vi er meget tilfredse med, at vi er blevet enige om en forlængelse med Peter, og vi ser frem til, at han fortsat vil bidrage på højt niveau i FC Nordsjælland, lyder det fra Phil Radley til klubbens hjemmeside.

Peter Ankersen kom til Right to Dream Park i sommer, da han ikke fik forlænget sin kontrakt i F.C. København.

Sidenhen er det blevet til 23 optrædener, fire scoringer og seks oplæg for FC Nordsjælland.

Mest populære

Notifications

Notifikationer