Vanvittigt målorgie i Madrid: Rüdiger sender Real i finalen

Det gik vanvittigt for sig, da Real Madrid tog imod Real Sociedad hjemme på Bernabeu i semifinalerne af Copa del Rey.

Kylian Mbappé fejrer en scoring for Real Madrid.
Foto: Javier Soriano/AFP/Ritzau Scanpix
Real Madrid
v v t v v
4 : 4
EFS
Real Sociedad
u t t u v
Endrick
30′
J. Bellingham
82′
A. Tchouaméni
86′
A. Rüdiger
115′
Barrenetxea
16′
D. Alaba
72′
Mikel Oyarzabal
80′
Mikel Oyarzabal
90’+3′

Vanvid på Bernabeu!

Det er næsten lige så sikkert som amen i kirken, at Real Madrid scorer til sidst, og det blev også tilfældet tirsdag aften.

Dog ville Sociedad også lege med, da opgøret endte i et regulært målorgie i de døende minutter – men som bekendt, så scorer Los Blancos altid til sidst.

Hjemmeholdet kom dog vaklende fra start, da gæsterne tog føringen, før Endrick bragte balance i regnskabet efter en halv times spil.

I anden halvleg stak det helt af, da først David Alaba blev noteret for et selvmål, før Mikel Oyarzabal i det 80. minut sendte baskerne på sejrskurs i den samlede stilling.

Glæden var dog ganske kortlivet, da Jude Bellingham udlignede næsten lige efter, at Kongeklubben havde givet bolden op igen efter et flot oplæg fra Vinicius Junior.

Således stod det atter helt lige, og det så ud til, at opgøret skulle en tur i forlænget spilletid.

I det 86. minut eksploderede Bernabeu, da Aurelien Tchouameni steg til vejrs og stangede Real Madrid på finalekurs efter en kluntet målmandsaktion fra Alex Remiro i Sociedad-buret.

Dramaet ville ingen ende tage, og efter 93 minutters spil dukkede Sociedad-kaptajnen, Mikel Oyarzabal, op og headede baskerne tilbage på lige vilkår, da Andriy Lunin denne gang gjorde sig uheldigt bemærket med et skidt indgreb.

En endelig Copa del Rey-finalist kunne ikke findes efter den ordinære spilletid, hvorfor de fremmødte tilskuere på Bernabeu blev forkælet til yderligere 30 minutter af den vanvittige opvisning.

Det var to tydeligt medtagne mandskaber, der gik ind i den forlængede spilletid, men madrilenerne fik lov at juble i sidste ende.

Med fem minutter tilbage af galskabet på Bernabeu steg Antonio Rüdiger til vejrs og sendte Real Madrid i Copa del Rey-finalen efter en fuldkommen sindssyg affære i den spanske hovedstad.

Finalen finder sted den 26. april, og Real Madrid møder enten FC Barcelona eller Atlético Madrid.

Det bliver afgjort onsdag aften, når de to tørner sammen til den anden semifinale.

Mest populære

Notifications

Notifikationer