Formand har givet dommerne klar besked efter dyrebar fejl

FC Midtjylland blev for nyligt snydt for et straffespark, og efter den hændelse har dommerformanden hevet fat i dommerne.

Gogorza blev snydt for et straffespark.
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FC Midtjyllands Mikel Gogorza skulle have haft et straffespark, da han blev holdt tilbage i Brøndbys straffesparksfelt i weekenden.

Det har dommer Jakob Sundberg onsdag været ude at erkende.

Du kan se situationen med Mikel Gogorza øverst i artiklen.

Nu reagerer dommerformanden Michael Johansen også på situationen. Det gør han i et skriftligt svar til Bold.

– På baggrund af flere lignende hændelser er det nu tydeligt blevet indskærpet overfor truppen, at tolerancen for holdesituationer er for stor.

– Endvidere skal VAR bringes i spil ved klar bevisførelse, og særligt når trøjen bliver vedvarende udtrukket, lyder det fra Michael Johansen.

Brøndby IF vandt kampen mod FC Midtjylland med 2-0.

Dommer erkender stor fejl i braget mellem FC Midtjylland og Brøndby

Notifications

Notifikationer