Trods Trents Real Madrid-snak: Omverden ved ikke, hvad der kommer til at ske

Arne Slot mener ikke, at der er noget, der har ændret sig ved Trent Alexander-Arnold, som meldes tæt på Real Madrid.

Arne Slot og Trent Alexander-Arnold
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Hola, Trent!

I Real Madrid er man allerede ved at varme op til, at Trent Alexander-Arnold melder sin ankomst i den spanske hovedstad.

Sådan lød meldingen i hvert fald fra flere medier, der i slutningen af marts skrev, at en aftale mellem Los Blancos og Liverpool-stjernen nærmede sig med hastige skridt.

Men skal man tro Arne Slot, så er det ikke noget, omverden kender til.

– Der er ikke sket nogen ændring i hans (Trent Alexander-Arnold, red.) adfærd, eller hvordan vi ser på tingene. Jeg har arbejdet med disse spillere i otte-ni måneder nu, og situationen er stadig den samme.

– Omverden ved ikke ikke, hvad der kommer til at ske, fortæller Arne Slot på tirsdagens pressemøde forud for Merseyside-derbyet onsdag aften.

De øvrige spillere, som den hollandske Liverpool-boss hentyder til, er stjernerne Virgil van Dijk og Mohamed Salah, hvis aftaler også udløber til sommer.

Arne Slot og Trent Alexander-Arnold
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

– Det fortæller mig bare, at han (Trent Alexander-Arnold, red.) er en klassespiller, fordi der er mange spillere, hvis kontrakter udløber til sommer, som der ikke bliver snakket om.

– Men mine spillere er der mange, der taler om af den simple grund, at de er så gode. Men her [I Liverpool], taler vi ikke om det, lød det fra Arne Slot.

Du kan læse meget mere om spekulationerne i Trent Alexander Arnolds fremtid lige her:

Flere medier er enige: Nu er Trents Madrid-skifte tæt på

Mest populære

Notifications

Notifikationer