
Jørgen Strand nedlægger West Ham i Wolves’ hule
Wolves’ store nordmand sikrede nedrykningskandidaterne en yderst vigtig sejr mod West Ham tirsdag aften.

Det var næppe noget fodboldmæssigt festfyrværkeri, tilskuerne på Molineux Stadium var vidne til tirsdag aften.
Her kom West Ham nemlig på besøg til et regulært bundopgør, hvor The Hammers måtte se sig slået.
Efter 21 minutters spil opsnappede den Wolves’ Jørgen Strand Larsen en løs bold på kanten af feltet, hvorefter den store stærke nordmand bankede bolden ind bagved Alphonse Areola.
Det var dog svære vilkår for den franske West Ham-keeper, da bolden blev rettet af fra tæt hold af holdkammerat Max Kilman.
Resten af opgøret bød ikke på flere scoringer, hvorfor Wolves distancerer sig yderligere fra nedrykningsstregen, da man nu har 12 point ned til Ipswich og Leicester, der dog har en kamp i hånden hver.