
FCN forlænger med ung offensivspiller
Nico Ercan har bundet sig yderligere til en fremtid i FC Nordsjælland.

Nico Ercan og FC Nordsjælland er blevet enige om en ny aftale.
Det oplyser Farum-klubben på sin hjemmeside tirsdag.
Det oplyses dog ikke, hvor lang en aftale parterne har skrevet under på.
Uanset hvad er det en glad offensivspiller, der nu kigger fremad mod sit gennembrud i klubben.
– Det føles rigtig godt at forlænge med FC Nordsjælland. Jeg har været i klubben i en del år efterhånden, og er ikke i tvivl om, at det fortsat er det rigtige sted for mig at være. Jeg ser en god fremtid for mig selv her i FCN.
– Jeg ser frem til at bygge endnu mere på min udvikling, så jeg kan komme mere ind omkring U19-holdet og fortsætte mine gode takter på U17. Dertil glæder jeg mig også til at være med omkring vores internationale akademi og spille nogle spændende kampe med dem.
– Den helt store drøm er fortsat, at få min Superliga-debut her i FC Nordsjælland, da klubben betyder meget for mig.
Den 17-årige offensivspiller scorede så sent som lørdag to gange, da FCN’s U17-hold slog Esbjerg fB’s ditto med 5-0.
Han beskrives af FCN som teknisk stærk, kreativ og med en god spilintelligens.