Eriksen runder vild milepæl i ny United-nedtur

Christian Eriksen rundede en vild milepæl, da Manchester United måtte se sig besejret af Nottingham Forest tirsdag aften.

Christian Eriksen i en nærkamp med Taiwo Awoniyi.
Foto: Chris Radburn/Reuters/Ritzau Scanpix
Premier League | Runde 30
| The City Ground | 1 apr 202521.00
Nottingham Forest
u u v v u
1 : 0
Slut
Manchester United
u u u v v
A. Elanga
5′

Resultatmæssigt var der ikke meget at råbe hurra for, hvis man spiller for Manchester United.

For Christian Eriksens vedkommende var der dog et lille, spinkelt lys i mørket, da danskeren blev skiftet ind til sin optræden nummer 100 for De Røde Djævle.

Tidligere United-dansker hylder Eriksen efter stor milepæl

Den danske landsholdsstjerne kunne dog hverken gøre til eller fra, da Manchester United måtte se sig slået af Nottingham Forest.

Sejrsmålet blev sat ind efter bare fem minutter, da den tidligere United-spiller Anthony Elanga opsnappede en løs bold på sin egen banehalvdel, før han gik hele vejen mod Uniteds mål og til sidst passerede André Onana med det kolde venstreben.

Føringen stod ved magt hele vejen indtil pausen, hvor Ruben Amorim valgte at sætte Rasmus Højlund på banen.

Danskeren gjorde dog ikke det store væsen af sig, og han kunne heller ikke sende Manchester United tilbage på lige vilkår – og det lykkedes aldrig for United.

Således måtte De Røde Djævle se sig slået med 1-0 af Nottingham Forest på Christian Eriksens store jubilæumsaften.

Christian Eriksen i en nærkamp med Taiwo Awoniyi.
Foto: Chris Radburn/Reuters/Ritzau Scanpix

Nederlaget efterlader United på 13. pladsen i Premier League, mens de tre point sender Forest endnu tættere på Champions League-fodbold, da man nu ligger lunt på tredjepladsen med otte point ned til Chelsea på fjerdepladsen.

Mest populære

Notifications

Notifikationer