Wolves-boss stoler på Cunha: Han fokuserer kun på os

Wolves-cheftræner, Vitor Pereira, stoler 100 procent på sin brasilianske angriber, som er blevet rygtet væk i løbet af ugen.

Foto: Luis Robayo/AFP/Ritzau Scanpix

Den brasilianske-landsholdspiller, Matheus Cunha, gav tidligere på ugen et interview, hvor han sagde, at han var klar til at tage “det næste skridt” i sin karriere og “kæmpe med om titler.”

En melding der vakte genlyd i hele fodboldeuropa, hvor han hurtigt blev sat i forbindelse med storklubben Arsenal.

Wolves ligger aktuelt på 17. pladsen i Premier League. Men cheftræneren, Vitor Pereira, er dog ikke just bekymret for, at Cunha ikke er sat op til den afgørende fase af sæsonen.

– Han fokuserer kun på Wolves lige nu, så må vi se hvad fremtiden bringer, siger Pereira til BBC.

– Han kender sit potentiale. Hen er en verdensklasse spiller, og det er normalt at have ambitioner om at spille med om titler. Den vigtigste ting er, at han er fokuseret og hjælper holdet, siger Vitor Pereira, da han blev spurgt ind til Cunhas udtalelser.

Cunha sidder lige nu ude med en karantæne. Han vil først være en del af truppen, når Wolves møder Tottenham den 13. april.

– Mit fokus er på næste kamp og holdet. Cunha er en del af holdet, selvom han ikke spiller næste kamp – så må vi se, hvad der sker, når sæsonen slutter, siger Pereira.

Cunha har scoret 15 gange for Wolves i denne sæson.

PL-angriber vil væk i jagten på titler – storklubber holder sig klar

Mest populære

Notifications

Notifikationer