
United-boss melder profileret duo klar til svær tirsdagskamp
Manchester Uniteds manager bekræfter, at to defensive profiler er i spil til tirsdagens kamp i Premier League mod Nottingham Forest.

Leny Yoro og Harry Maguire er tilbage i Manchester Uniteds trup, som tirsdag aften møder subtopholdet Nottingham Forest.
Det bekræfter United-manager Ruben Amorim på mandagens pressemøde forud for opgøret.
Yoro og Maguire missede begge det seneste opgør, mod Leicester, forud for den overstående landskampspause.
Men den defensive duo har trænet med på Manchester Uniteds anlæg, Carrington, mandag, og nu meldes de klar af Amorim.
– Maguire er også klar til kampen. Yoro, også ja, lyder det fra Amorim ifølge Manchester Evening News.
De to midterforsvarer har spillet for United, når de har været til rådighed i dette års Premier League, men begge har døjet med skader i løbet af sæsonen.
Amorim gav også en opdatering på skadessituationen hos de mange andre skader, som der er i storklubben lige nu.
– Luke (Shaw, red.) er ikke klar endnu. Vi er begyndt at lave nogle øvelser med holdet, men vi bygger stadig Luke op. Mason Mount har det bedre, men han var allerede på bænken i sidste kamp.

– Kobbie (Mainoo, red.) er næsten klar til at vende tilbage, men han bliver ikke klar til kampen (mod Forest, red.). Jonny Evans er i gang med sin genoptræning, Ayden (Heaven, red.) genoptræner også. Licha (Martinez, red.) er ude – jeg tror, det var det, lød den lange smøre fra Amorim.
Portugiseren kan også glæde sig over at have Patrick Dorgu til rådighed, efter at danskeren har afsonet tre dages karantæne som følge af sit røde kort mod Ipswich.
Kampen mellem Manchester United og sæsonens helt store overraskelse, tredjepladsen fra Nottingham Forst, fløjtes op klokken 21 og spilles på City Ground.