Roony kan gøre comeback mandag og har målet klart: Det er helt enkelt!

Det uofficielle comeback fik han i tirsdags, men nu kan det officielle potentielt vente i Parken mandag.

Roony Bardghji fejrer med en finger i vejret en scoring.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Om tre uger er det præcis ét år siden, Roony Bardghji senest havde græs under fødderne i en betydende fodboldkamp.

334 dage er der gået, siden nyheden om svenskerens korsbåndsskade kom ud fra F.C. Københavns medieafdeling.

Men nu er der lys.

Lys for enden af den tunnel, den 19-årige fodboldspiller siden maj sidste år har stirret ind i. Mandag er Roony i F.C. Københavns trup til klubbens første kamp i Superligaens mesterskabsspil, hvor de i Parken møder Randers FC.

Roony og F.C. København går ind til mandagens kamp velvidende, at de søndag fik en hjælpende i mesterskabskampen fra rivalerne fra Brøndby, som slog FCK’s mesterskabskonkurrenter fra FC Midtjylland.

Frem mod det mulige comeback slår Roony Bardghji helt fast, at han kun har ét mål – eller to faktisk.

– Vinde ligaen selvfølgelig. Det er det største mål. Jeg kommer til at gøre alt, jeg kan, for at give tilbage til fansene og score masser mål og assistere min holdkammerater, så vi kan vinde kampene, det er helt enkelt. Vi skal vinde ligaen [..] og pokalen, den må vi ikke glemme, siger Roony Bardghji til FCKTV.

Skadeschok: FCK-talent alvorligt skadet

Det unge FCK-stjerneskud husker nødigt tilbage på den dag, der rev et lille år ud af hans fodboldkalender.

– Det er en dag, man selvfølgelig ikke kommer til at glemme, men som man gerne vil glemme. Nu er det overstået, og jeg tænker ikke så meget på det; Sket er sket, og jeg er ekstremt glad for at være, hvor jeg er nu, både fysisk og mentalt, og nu kan jeg bare ikke vente på at gå på banen og spille fodbold igen, lyder det fra Roony, der ikke efterlader nogen tvivl om, hvor han står:

– Et godt sted både fysisk og mentalt. Jeg føler mig virkelig klar og kan bare ikke vente med at komme tilbage. Jeg tror virkelig på det arbejde, vi har gjort og jeg har lagt i de her ni måneder, snart bliver vist frem, så det står godt til, lyder det med et smil fra Roony.

Roony Bardghji har kontrakt med F.C. København året ud.

Mest populære

Notifications

Notifikationer