OB-ejer håber stort projekt kan bruges i ‘rigtigt mange år’

OB’s ejer har store forventninger til det igangværende identitetsarbejde i klubben.

OB præsenterer Troels Bech som ny sportsdirektør i klubben på Nature Energy Park i Odense mandag den 27. maj 2024. Niels Thorborg, formand i OB deltager.
Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix

De røde lamper blinkede, da OB inviterede til identitetsaften i loungen på hjemmebane Nature Energy Park.

Over 200 tilhængere var mødt op for at få indblik i projektet ‘IdentitetOB’, som er initeret af en gruppe dedikerede fans og siden bakket op af klubben.

På scenen denne onsdag i Odense var flere prominente gæster, blandt andet sportsdirektør Troels Bech, Vejle-direktør Henrik Tønder, og så dukkede også OB-ejer Niels Thorborg op.

Og han håber, at det igangværende identitetsarbejde, som forventes færdigt til sommer, kommer til at afspejle retningen i NordicBet Liga-klubben de næste mange år.

– Jeg håber da på, vi får et produkt ud af det, vi kan bruge i rigtig mange år. Men om ikke andet kan man allerede nu mærke, at vi har fået en langt bedre forståelse på tværs: fans, sponsorer, tidligere spillere, alle dem, der deltager i projektet.

– Men lad os nu se det færdige produkt til sommer. Det bliver rigtig godt, tror jeg, udtaler Thorborg.

IdentitetOB blev søsat sidste år, og følgegruppen for arbejdet består af omkring 40 personer med relation til OB. Dette værende både tidligere og nuværende spillere, samt ejer, fans, sponsorer og stribevis af andre interessenter.

Se en reportage fra identitetsaftenen øverst i artiklen.

Notifications

Notifikationer