Neestrup forsvarer Huescas-valg: Han angrer det meget

Den mexicanske back fik startvalg til kampen mod Randers trods sidste uges kontroversielle sag.

Huescas i spil mod AGF
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Jacob Neestrup overraskede en del, da FCK’s cheftræner havde fundet plads til Rodrigo Huescas i startopstillingen mod Randers FC.

Inden kampen forklarede den 36-årige cheftræner, hvorfor han valgte at starte med den mexicanske back, der i sidste uge kom i massivt stormvejr efter en rigtig møgsag.

Huescas fik nemlig frataget sit kørekort for at køre vanvidskørsel på Kalvebod Brygge i København.

Men selvom Huescas var blandt Neestrup startende spillere i Parken, var det ikke uden overvejelser, fortæller Jacob Neestrup.

– Det er jo langt, langt, langt fra okay, det han har gjort. I forhold til det sportslige gør du nogle tanker, fordi det jo er en mand, som har dummet sig.

– Han angrer det meget, og det har været nogle stressende døgn for ham. Men det er jo selvforskyldt.

Huescas i spil mod AGF
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

– Sportsligt har jeg dog haft samtaler med Rodrigo [Huescas], og der blev vi i samråd enige om, at han var klar til at spille mod Randers, siger Jacob Neestrup.

I skrivende stund er der pause i opgøret mellem F.C. København og Randers FC i Parken.

Her er stillingen 1-0 i den første kamp i Superligaens mesterskabsspil for de to holds vedkommende.

FCK-chef forklarer: Vanvidskørsel får ikke interne konsekvenser

Mest populære

Notifications

Notifikationer