Han kom i januar – nu forlænger HB Køge aftalen

Få måneder efter sin hjemkomst har HB Køge forlænget kontrakten.

Westergren underskriver kontrakt i HB Køge
Foto: HB Køge

Mads Westergren skiftede hjem til HB Køge i 23. januar, og efter ni uger er parterne blevet enige om en forlængelse.

Det oplyser HB Køge mandag.

Westergren har underskrevet en ny kontrakt, der binder ham til NordicBet Liga-klubben helt frem til sommeren 2028, og den 22-årige forsvarsspiller har bidt sig fast på holdet med det samme og er derfor glad for den nye aftale.

– I fodboldverdenen kan alt ske meget hurtigt, og det synes jeg også, det har gjort for mig her. Det været super dejligt at få en masse spilletid så hurtigt, så det er jeg virkelig glad for, udtaler Westergren, og fortsætter:

Det er jo stadig min første tid som rigtig seniorspiller, hvor alle modstanderne er voksne og professionelle, så der er stadig meget for mig at lære.

– Men jeg er faldet rigtig godt til både i truppen og på banen, og det hele går i den rigtige retning for både mig og holdet, så jeg glæder mig bare over, at vi skal udvikle os endnu mere sammen.

Westergren underskriver kontrakt i HB Køge
Foto: HB Køge

Westergren er startet inde i de seneste to kampe. Han har tidligere været i Brøndbys talentafdeling og har også tørnet ud for de amerikanske klubber SMU Mustangs og North Texas SC.

Mest populære

Notifications

Notifikationer