Efter dårlig stime: Sejr betyder lidt ekstra for Neestrup

FCK-cheftræneren glæder sig over holdets hjemmebanesejr over Randers.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

F.C. København kom tilbage på sporet med en hjemmebanesejr på 1-0 mod Randers FC.

Selvom sejren blev et par mål for kneben, var Jacob Neestrup efter kampen glad for holdets præstation, da den kommer på bagkant af et par dårlige resultater.

Det var nemlig holdets første sejr i fire kampe efter to gange uafgjort mod AaB og Sønderjyske, samt et nederlag til Viborg FF.

– Den betyder jo lidt ekstra. Det gør den jo efter tre dårlige resultater. En rigtig dårlig måde at smide sejren på i Viborg, som var den sidste kamp i grundspillet, og så skal du starte det her mesterskabsspil, og der er det jo vigtigt at vinde.

– Jeg synes, det er fortjent, at vi vinder, og jeg synes, at der var mange ting i vores præstation, der giver mulighed for noget optimisme forud mod de næste kampe ni kampe, fortæller cheftræneren til TV2 Sport.

Sejren sender F.C. København op i hælene på FC Midtjylland, der nu kun har et points forspring i Superligaens mesterskabsspil.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

FCK-profilen Victor Froholdt var også meget tilfreds med holdets sejr.

Læs mere om det her:

Froholdt og FCK fik forløsende sejr: Den var til fansene

Mest populære

Notifications

Notifikationer