
Arteta bekræfter skade til Arsenal-profil og comeback til Saka
Riccardo Calafiori må rigtigt nok tage plads på sidelinjen det kommende stykke tid.

Som frygten altid er det for cheftrænere i diverse fodboldklubber, har også Mikel Arteta fået en skadet spiller hjem fra landsholdspause.
Mandag bekræfter Arsenal-manageren således på et pressemøde, at Riccardo Calafiori er ude efter at have været afsted med det italienske landshold.
– Calafiori blev uheldigvis skadet med det italienske landshold, siger han.
Han fortæller videre, at det “heldigvis” ikke ser mere alvorligt ud, end at der venter en pause på nogle uger.
Der er dog også opløftende nyt i Arsenal-lejren.
På samme pressemøde bekræfter Arteta nemlig, at Bukayo Saka atter er i omdrejninger efter sin skadespause.
Han skulle sågar være klar til at starte inde med Fulham, siger spanieren uden at ville bekræfte, om han rent faktisk er tiltænkt en startplads.
Arsenal møder Fulham tirsdag aften i det nordlige London.