Randers FC ser åbning i hovedstaden: Parken er ikke en uovervindeligt fæstning

Kronjyderne håber på point i Parken mod F.C. København.

Mohames Toure knytter næven.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
| Parken | 31 mar 202519.00
FC København
u t u t t
1 : 0
Slut
Randers FC
t u u v t
M. Mattsson
20′

Mesterskabsspillet skal sparkes i gang.

For henholdsvis Randers FC og F.C. Københavns vedkommende sker det mandag aften, når de to hold lukker runden af i et opgør mod hinanden.

Og selvom at kronjyderne statistisk set har det svært mod hovedstadsklubben, så øjner de alligevel en chance i nationalarenaen.

– Parken er ikke en uovervindeligt fæstning for Randers FC. Det østjyske hold har kun tabt én af de fem seneste udekampe mod FC København i 3F Superligaen. To af kampene er vundet, og to er endt uafgjort, skriver Randers FC på sin hjemmeside i klubbens optakt til mandagens opgør.

F.C. København er desuden uden sejr i de seneste tre kampe af grundspillet, hvor det blev til bare to point for Neestrups tropper.

Men der er ingen tvivl om, at Randers FC er næstbedst af de to hold, hvis man kigger på indbyrdes kampe.

Superliga-klubben skriver nemlig, at i 54 indbyrdes opgør mellem de lyseblå og FCK, så er det kun blevet til randrusiansk sejr 12 gange.

Københavnerne er løbet med sejren 32 gange.

Kampen mellem F.C. København og Randers FC fløjtes op klokken 19.oo i morgen, mandag den 31. marts. Kampen kan følges på TV2 Sport X.

Mest populære

Notifications

Notifikationer