
Messis lynscoring mod Mikael Uhres Philadelphia sender Inter Miami til tops
Philadelphia Union blev nedlagt af den argentinske troldmand.

To minutter på banen.
Det var alt hvad Lionel Messi skulle bruge i kampen mod Philadelphia Union for at komme på måltavlen.
Og det var altså den scoring, der gjorde forskellen på de to tophold, da Inter Miami hjemme hentede tre point med en 2-1-sejr.
Den ottedobbelte Ballon d’Or-vinder blev skiftet ind efter 55 minutter af kampen på et tidspunkt, hvor hjemmeholdet fra Miami var foran med 1-0.
Da måltavlen viste 57 minutter, havde Messi allerede fundet netmaskerne og fordoblet Inter Miamis føring.


Kort efter blev danske Mikael Uhre skiftet ud, og ti minutter før tid satte udeholdet fra Philadelpha en reducering ind.
Det var dog uden nytte, og Inter Miami overtager førstepladsen fra netop Philadelphia Union i Eastern Conference af MLS. Her er Messi, Suarez og de andre stjerner fortsat ubesejrede efter fem kampe.
Du kan se Lionel Messis scoring under reklamen.
Gol del mejor de todos los tiempos 🐐✨ pic.twitter.com/GyjzAZchhV
— Inter Miami CF (@InterMiamiCF) March 30, 2025