Inter indtager pole position med sejr over Udinese

Inter må påtage sig favoritværdigheden i Serie A efter søndagens sejr over Udinese.

Soccer Football – Serie A – Inter Milan v Udinese – San Siro, Milan, Italy – March 30, 2025 Inter Milan’s Marko Arnautovic shakes hands with Lautaro Martinez after being substituted REUTERS/Jennifer Lorenzini
Serie A | Runde 30
| Stadio Giuseppe Meazza | 30 mar 202518.00
Inter
u v v v v
2 : 1
Slut
Udinese
v v v u t
M. Arnautović
12′
D. Frattesi
29′
O. Solet
71′

Inter har nu et forspring på seks point – i hvert fald for en stund.

De forsvarende mestre udbyggede søndag aften sit forspring i toppen af Serie A med en 2-1-sejr over Udinese.

Kampen var en direkte duel mellem de to tidligere AGF-forsvarskollegaer Thomas ‘TK’ Kristensen og Yann Bisseck, men mens danskeren spillede fuld tid, fik tyskeren kun den sidste halve time for Inter.

Inters Federico Dimarco fik til gengæld kampens første time, og det udnyttede den blonde italiener til fulde. Det var nemlig den 27-årige forsvarsspiller, der var ophavsmand til begge Inters scoringer i første halvleg.

Fra sin position højt i Inters venstre side af banen fandt Dimarco først Marko Arnautovic helt fri midt i feltet efter 12 minutters spil, og efter en halv time var det Davide Frattesi, der scorede efter præcis samme opskrift.

Med 20 minutter tilbage af kampen fik franske Oumar Solet for meget plads midt på Inters banehalvdel, og efter et par træk frem i banen hamrede han flot bolden ind bag Yann Sommer i Inter-målet.

Noget comeback blev det dog ikke til for gæsterne, og dermed har Inter seks point ned til Napoli. Senere søndag skal Inter håbe på en hjælpende hånd fra Milano-konkurrenterne fra AC Milan, der gæster netop Napoli.

Der resterer otte kampe i Serie A for Inter.

Mest populære

Notifications

Notifikationer