Dyhr landskampspause i Randers: Må undvære stabil venstreback

Venstrebacken er løbet ind i en skade, men der er også gode nyheder fra Kronjylland.

Randers' Nikolas Dyhr i tågen.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det bliver uden Nikolas Dyhr, når Randers FC mandag åbner mesterskabsspillet.

Her skal kronjyderne en tur til København, hvor F.C. København venter i Parken, men cheftræner Rasmus Bertelsen må klare sig uden sin venstreback.

Den stabile østjyde har pådraget sig en skade, men der var også gode nyheder fra træningsanlægget på Viborgvej lørdag.

– Det er en lille baglårsskade, han (Nikolas Dyhr, red.) fik i træning, og den holder ham ude i et par uger. I forhold til vores seneste kamp mod FC Midtjylland har vi Simen Nordli tilbage efter sygdom, og Mohamed Toure, som også kun spillede 45 minutter der, er helt fit igen, siger Bertelsen til TV 2 Sport.

Nikolas Dyhr har spillet 18 af Randers FC’s første 22 superligakampe i sæsonen fra start.

Med to assists spillede han en vigtigt rolle, da Randers i sin seneste hjemmekamp sendte Brøndby hjem til Sjælland med et 4-2-nederlag.

Mest populære

Notifications

Notifikationer