Club Brugge giver Anderlecht kedelig start på belgisk mesterskabsspil

Anderlecht er så småt hægtet af mesterskabskampen.

Onyedika i duel med Kasper Dolberg.
Foto: Bruno Fahy/AFP/Ritzau Scanpix
Club Brugge KV
u t v t v
2 : 0
Slut
Anderlecht
u t v t v
C. Tzolis
34′
R. Vermant
70′

Mens Anderlecht så småt er hægtet af, så er Club Brugge helt tilbage.

Mesterskabskampen i Belgien blev allerede lørdag sparket igang af de to Royal-klubber Union og Antwerp, og søndag var det tid til De Klassieker, som dog aldrig blev rigtig spændende.

Dertil var Club Brugge ganske enkelt for gode for Anderlecht hjemme på Jan Breydel Stadion, hvor det blev til en fuldt fortjent 2-0-sejr på mål af Christos Tzolis og Romeo Vermant.

Med sejren hægter Club Brugge sig på topholdet Genk, som nu kun har ét points forspring dog med en kamp i hånden.

Anderlecht har også spillet en kamp mere end Genk, og med et efterslæb på otte point begynder drømmen om det første mesterskab siden 2017 så småt at glide ud i sandet for danskerklubben.

Kasper Dolberg spillede de første 69 minutter for Anderlecht, mens Lucas Hey spillede hele kampen. Hos hjemmeholdet kom Casper Nielsen på banen i kampens overtid.

Mest populære

Notifications

Notifikationer