
Sporting lægger pres på Benfica uden Hjulmand
Der er fuld fart på titelræset i den portugisiske liga. Sporting har netop lagt presset over på Benfica med en sejr over Estrela.

Sporting tog en storsejr over Estrela i den portugisiske liga, hvor de har gang i et titelforsvar. Med hele 0-3 lagde Sporting for en periode presset over på konkurrenten Benfica. Sporting måtte ellers undvære Morten Hjulmand, der var ude med karantæne i opgøret.
Det var dog ikke noget problem for klubben, da den helt store stjerne Viktor Gyökeres var sikkerheden selv fra straffesparkspletten i opgøret. Først bragte svenskeren gæsterne foran fra 11-meters afstand, herefter sendte 17-årige Geowany Quenda gæsterne på sikker sejrskurs med kampens anden scoring, og til sidst lukkede Gyökeres så med endnu en straffesparksscoring.
Dermed tog Sporting alle tre point og er dermed også tre point foran Benfica, der har en kamp i hånden. De to klubber lå inden denne runde a point, og dermed fik Sporting med sejren sendt bolden over på Benficas banehalvdel.