Pisa trækker fra i toppen af Serie B efter vanvittig første halvleg

Danskerklubben Pisa SC tog et vigtigt skridt i jagten på oprykning til den bedste italienske række, da de besejrede bundproppen Cosenza i Serie B.

Alexander Lind holder halstørklæde op
Foto: Pisa SP

Efter en vild første halvleg med to røde kort og tre scoringer tog Pisa SC og Alexander Lind alle tre point med hjem i 0-3-sejren over Cosenza i Serie B.

Det skulle tage 23 minutter før første halvleg blev antændt med en Pisa-scoring, og herfra løb halvlegen løbsk. Syv minutter senere scorede forhåndsfavoritterne til 0-2, og lige efter kampens anden scoring blev Cosenza så præsenteret for en udvisning.

Bare fem minutter senere modtog de så endnu en udvisning, og kort før pausen understregede de mareridtshalvlegen med et selvmål. Anden halvleg stod i skærende kontrast til den første, og da ingen af holdene kom på tavlen efter pausen, endte opgøret 0-3 til Pisa Sporting Club.

Dermed rykker de fra i toppen af Serie B, hvor de indtager andenpladsen, der giver oprykning til Serie A. Otte point adskiller dem fra rækkens tredjeplads, Spezia.

Mest populære

Notifications

Notifikationer