Max Fenger trængte til luftforandring: Har været det rigtige

Den nu tidligere OB’er fortæller, at han fornemmede, at det var tid til et skifte i sin sidste til i blå-hvide striber.

Max Fenger skal spille for IFK Göteborg
IFK Göteborg

Max Fenger har haft sine første måneder i som Göteborg-spiller.

Efter afskeden med OB og en hæsblæsende start i IFK Göteborg, har den danske målsluger vist sit værd i svensk fodbold.

Og det var et skifte, som var undervejs i den sidste tid i OB, fortæller hovedpersonen selv til Campo.

– Jeg havde en rigtig god tid i OB, og jeg var glad for at være der,
men jeg kunne også fornemme, at det var tid til at prøve noget nyt.

– Det var tid til at få noget luftforandring, og komme hen og prøve mig af et nyt sted. Det har indtil videre vist sig at være det rigtige at gøre, fortæller den nyklækkede Göteborg angriber.

Siden skiftet i midten af februar, har Max Fenger gjort sig godt bemærket.

Max Fenger scorer forgæves i stor pokal-nedtur mod Malmö

For selvom Allsvenskan-sæsonen endnu ikke er startet, så har danskeren været i ilden i cupkampe, hvor han allerede har scoret sine første mål i Göteborg-trøjen.

I de første fem kampe er det blevet til fire scoringer for den 23-årige danske angriber i storklubben, der er på en højere hylde, hvis man spørger ham selv.

På et andet niveau

IFK Göteborg er i Max Fengers optik en højere hylde, end den han kommer fra.

Det mærker han både på og uden for banen, fortæller han.

– Jeg vil sige, at OB også er en stor klub, men samtidig kan jeg godt fornemme, at det her er på et andet niveau.

– Fanscenen begge steder er fed, men det er jo lidt noget andet herovre. Der er nogle forventninger fra dag ét, og det gælder specielt, når man bliver hentet ind som nier. Men det er jo også fedt, at der er pres på fra første dag.
Det gør det fedt at spille fodbold.

Men at det er en større scene, gør ikke den nyklækkede Göteborg-målscorer noget. Her trives han bedst, lyder det.

– Det er de kampe, hvor der er mest på spil, og hvor der er højst forventninger, at jeg føler, at jeg trives bedst. Det er der, hvor man virkelig mærker, at man skal være skarp.

Göteborg indleder Allavenskan-sæsonen med et brag af en kamp, når de gæster Hammarby i premieren. Det sker søndag den 30. marts klokken 14.00.

Måske Superligaens største profil: Springer i dén grad i øjnene

Mest populære

Notifications

Notifikationer