Hvidovre ydmyget af Esbjerg på eget græs

Per Frandsen og Hvidovre IF led sæsonens første hjemmebanenederlag, da Esbjerg var på besøg.

Per Frandsen kigger fremad i Hvidovre
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Jagten er sat ind på oprykning til Superligaen i NordicBet Ligaens top seks, og to af de klubber, der kæmper med om de to eftertragtede pladser, er Hvidovre IF og Esbjerg fB.

Hvidovre havde statistikkerne på sin side før opgøret: Ingen nederlag på hjemmebanen Pro Ventilation Arena i denne sæson og den næstbedste defensiv i NordicBet Ligaen med kun 19 indkasserede mål i denne sæson.

Det skræmte overhovedet ikke vestjyderne, der var kommet til Hvidovre for at hente en sejr som de første, siden OB vandt i marts 2024.

For efter kun et kvarters spil måtte Theo Sander i Hvidovre-buret lade sig passere for første gang i fire kampe, da Anton Skipper scorede sit første sæsonmål for Esbjerg.

Gæsterne havde flere gode muligheder i 1. halvleg, men gik til pause med en 1-0-føring.

Per Frandsen så sig nødsaget til at skifte i pausen, hvor han bragte Jagvir Singh og Simon Makienok i spil i forsøget på at sætte gang i offensiven.

Per Frandsen kigger fremad i Hvidovre
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Men Esbjerg fortsatte med at trykke på. Efter en times spil var det først Julius Beck, der kom på tavlen, inden Esbjerg-topscoren Tim Freriks med sit 12. mål i sin første sæson i den blåstribede trøje cementerede Hvidovre-ydmygelsen på Pro Ventilation Arena.

Hvidovre indkasserer sit første nederlag i sæsonen, der samtidig betyder, at Esbjerg overhaler Per Fransens tropper i tabellen.

OB er stadig suverænt i spidsen af NordicBet Ligaen med 49 point. Efter FC Fredericia også vandt deres kamp lørdag og dermed har 43 point, så har Esbjerg nu seks point op til andenpladsen.

Hvidovre på tabellens femteplads har 36 point.

Anton Skipper bringer EfB foran 0-1:

Julius Beck gør det til 0-2 for EfB:

Tim Freriks fulender ydmygelsen med scoring til 0-3:

Mest populære

Notifications

Notifikationer