Årets mål? B.93-kaptajn brager frispark i kassen fra 35 meter

Sundby Idrætspark har muligvis lagt græs til årets mål i NordicBet Ligaen.

B.93-fan jubler
Foto: Liv Latricia Habel/Ritzau Scanpix

Det er en rigtig god dag at finde en kandidat til årets mål frem.

Det er nemlig præcis, hvad B.93-anfører Mikkel Mouritz har gjort på Sundby Idrætspark lørdag.

På grund af ombygningen på Østerbro Stadion har B.93 nemlig lånt Fremad Amagers hjemmebane til klubbens første kamp i NordicBet Ligaens nedrykningsspil, hvor HB Køge er budt indenfor.

Efter bare syv minutters spil har Mikkel Mouritz med en hammer af et frispark vist, at han ikke går specielt meget op i, hvor B.93 spiller sine hjemmekampe.

HB Køge-målmand Berkant Bayrak var chanceløs ved den imponerende afslutning, der giver B.93 føringen i kampen, der kan få markant indflydelse på, hvem der rykker ud af NordicBet Ligaen.

Forud for kampen er B.93 nemlig bare ét point foran netop HB Køge i i bunden af NordicBet Ligaen. Både Vendsyssel FF og FC Roskilde er dog begge at finde under søndagens to kombattanter.

Du kan se det flotte mål her:

Mest populære

Notifications

Notifikationer