
Würtz: Nedrykkerne skal findes blandt tre hold
Rasmus Würtz peger på de to klubber, som han mindst forventer at se i Superligaen efter sommerferien.

Inden længe går det løs.
AaB tager imod Viborg FF fredag aften klokken 19.00, og det markerer samtidig, at Superligaens slutspil er gået i gang.
Det betyder også, at to klubber kun har 10 kampe tilbage, inden næste sæson byder på en tilværelse i landets næstbedste række.
Campos ekspert, Rasmus Würtz, har gjort sine overvejelser omkring, hvem han tror må en tur ned.
Superliga-kamprekordholderen tror mindst på Vejle Boldklub og Sønderjyske, selvom han også spår, at et tredje hold bliver viklet ind i nedrykningsdramaet.
– Jeg tror, at det kommer til at stå mellem tre hold: Vejle, Lyngby og Sønderjyske.
– Lige pt. ligger Vejle og Sønderjyske under stregen, og det tror jeg også, at de bliver ved med at gøre, siger han.
Hvad angår Sønderjyske, så peger Rasmus Würtz blandt andet på det faktum, at de endnu ikke har vundet en kamp i foråret:
– De har set meget ustabile og usikre ud. De lukker et hav af mål ind, så medmindre de får rettet op på det, så får de det rigtig svært.
Samme argument kan ikke bruges om Vejle Boldklub, der har fået en god start på 2025.
– De har fået fornyet energi med et nyt trænerteam og German Onugkha, hvilket giver dem en smule at hænge håbet op på. Jeg tror desværre ikke, at det bliver nok.
Også Lyngby Boldklub må siges at være viklet ind et potentielt nedrykningsdrama med bare ét point ned til stregen.
Rasmus Würtz tror dog, at den kongeblå Superliga-klub trækker det længste strå.
– Lyngby har også fået en rigtig god start på foråret og ligner et hold, der ved hvad det handler om. Når vi snakker nedrykning, så har de i det så mange gange og har så meget erfaring, så jeg tror på, at de klarer skærene.
Rasmus Würtz kommer også ind på AaB, som dog har klaret sig godt mod de øvrige hold i bund 6.
Du kan se videoen med Campo-ekspertens forudsigelser øverst i artiklen