Fra lejesvend i Vejle til en formue: Har fordoblet sin værdi med over 90 gange

Hugo Ekitike er blevet en del mere værd, end da han tørnede ud for Vejle i fjor.

Hugo Ekitike løber efter bolden.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er efterhånden fire år siden, at Hugo Ekitike var Vejle-spiller.

Den nuværende Eintracht Frankfurt-spiller var på lån i Nørreskoven, men hans karriere har siden taget fart.

Og den seneste opdatering af hans værdi fra Transfermarkt mejsler i sten, at det var en stjerne i svøb, der var lejesvend i Vejle.

Franskmandens nye værdi lyder ifølge Transfermarkt på svimlende 55 millioner euro. Sammenligner man det med hans værdi, da han var Vejle-spiller, så er det en fordobling på cirka 91 gange.

Efter hans lejeophold vendte han retur til Stade Reims, der også ejede ham, mens han var til låns i Nørreskoven.

Hugo Ekitike løber efter bolden.
Hugo Ekitike var blot 18 år, da han var lejesvend i Vejle. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Siden sendte Paris Saint-Germain bud efter ham fra hovedstaden, mens han efter knap et år der, blev lånt ud til Eintracht Frankfurt i Bundesligaen.

Her blev en lejeaftale afløst af en permanent aftale i sommers, hvor Bundesliga-klubben smed 20 millioner euro for den unge angriber.

Hugo Ekitike nåede 11 kampe på det halve år, han var at finde i Superligaen. Her blev det til tre scoringer op to oplæg for den franske angriber.

Mest populære

Notifications

Notifikationer