Officielt: AGF sender midtbanespiller til Norge

Mathias Sauer tager karrieren til norsk fodbold.

AGF's fans på Ceres Park.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mathias Sauer skal retur til norsk fodbold.

I seneste sæson var den unge AGF-spiller lånt til Haugesund i den bedste norske række, Eliteserien.

Nu skal han altså retur til norsk fodbold, men denne gang bliver det i den næstbedste række, han lånes ud til.

AGF oplyser nemlig, at 20-årige Mathias Sauer lånes ud i Egersunds IK i OBUS-ligaen for forårssæsonen.

– Sauer er et sted i sin karriere, hvor hans udvikling fortsætter bedst med kontinuerlig spilletid. Derfor giver det god mening for både ham og os at udleje Sauer, så han nu kan hente god erfaring og jagte spilletid i et land, hvor han tidligere har været og har vist sig godt frem.

Vi ser frem til at følge ham og ønsker ham held og lykke i Norge, lyder det fra fodbolddirektør i AGF, Carsten V. Jensen, til klubbens hjemmeside.

Den norske klub oplyser, at klubben har sikret sig en købsoption på den talentfulde midtbanespiller.

Mathias Sauer har fortsat kontrakt med De Hviie frem til 2027.

Mest populære

Notifications

Notifikationer