Lazio bytter ud i Serie A-trup

En skade til Patric betyder, at Luca Pelligrini er tilbage i Lazios Serie A-trup.

Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

Luca Pellegrini er tilbage i Serie A.

Den 26-årige back blev udeladt af Lazios Serie A-trup tidligere på året, men nu er han igen en del af holdet i den bedste italienske fodboldrække, skriver Lazio.

Hans tilbagevenden skyldes en skade til holdkammerat Patric, der har været under kniven for en ankelskade. Han er derfor ude resten af sæsonen.

Anklen har drillet den spanske forsvarsspiller siden november, men han har alligevel spillet videre.

Luca Pellegrini overtager Patrics plads i truppen, som dog ikke gælder for Lazios europæiske kampe.

Medie: Storklubber jagter Isaksen

Lazios trup tæller også danske Gustav Isaksen og Oliver Provstgaard.

Lazio indtager lige nu sjettepladsen i Serie A. Gustav Isaksen og co. har 13 point op til Inter på førstepladsen.

Mest populære

Notifications

Notifikationer