Arsenal-stjerne deler opløftende nyt: Kan blive klar til Real Madrid-brag

Arsenals talisman deler opløftende billeder fra træningsbanen.

Bukayo Saka sidder på banen og modtager behandling.
Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

21. december.

Det er datoen, hvor Arsenals stjernespiller, Bukayo Saka, senest tørnede ud for Arsenal.

Men nu kan den lange skadesperiode snart være forbi for englænderen, der er tilbage i træning. Han kan sågar blive kampklar indenfor den nærmeste fremtid, melder medier.

Den 23-årige Arsenal-spiller har nemlig delt et billede fra træningsbanen, hvor han giver tommel op til kameraet, og desuden skriver “Hello again” under billedet.

Mediet Sky Sports melder, at en realistisk retur for Bukayo Saka nok desværre, hvis man holder med Arsenal, først bliver i det andet opgør af Champions League kvartfinalen mod Real Madrid.

Her ventes det, at Bukayo Saka har fået de indhop, der skal ruste ham til at starte returkampen på Santiago Bernabeu i Madrid.

UEFA undersøger fire Real Madrid-spillere efter brag

Den engelske offensivspiller måtte tilbage i december måned sidste år forlade banen i en Premier League kamp mod Crystal Palace.

Efter bare 24 minutter af kampen sluttede festlighederne for Bukayo Saka, der har været ude med samme lårskade lige siden.

Bukayo Saka sidder på banen og modtager behandling.
Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Det første opgør af Champions Leagues kvartfinaler mellem Arsenal og Real Madrid finder sted den 8. april på Emirates Stadium i London, mens returopgøret, hvor Saka ventes at være tilbage på grønsværen, spilles otte dage senere i Madrid.

Mest populære

Notifications

Notifikationer