AaB-back klar til comeback: Med lidt tape får vi det til at køre

Andreas Bruus er igen i kamptruppen, når AaB fredag aften tager imod Viborg FF.

Andreas Bruus i aktion for AaB.
Claus Bech/Ritzau Scanpix

AaB-backen Andreas Bruus har endnu ikke været på banen i 2025.

En drilsk ankelskade har holdt ham på sidelinjen i 3F Superligaens første fem forårskampe.

Men nu er backen igen klar til kamp. Ved AaB’s træning torsdag formiddag var Andreas Bruus fuldt ud med, og han bekræfter også selv, at han er en del af kamptruppen til mødet Viborg fredag aften.

– Ankelskader kan drille rimelig længe, men med lidt tape så får vi det op at køre, siger Andreas Bruus til Campo.

Du kan se AaB-backen forklare om skaden øverst i artiklen.

Den 26-årige lejesvend fra Troyes fik en ankelskade i dagene, der gik mellem AaB’s forårspremiere, som blev udskudt på grund af frost, og så kampen efterfølgende kamp mod AGF på udebane.

– Det har været frustrerende, men jeg synes, drengene har gjort et godt stykke arbejde, og så kan jeg kun hjælpe til på sidelinjen, så meget som jeg kan. Men personligt har det været top-frustrerende, lyder det.

Men nu er han kommet sin skade kvit, og når AaB fredag aften tager imod Viborg FF, er han ifølge sig selv klar til 90 minutter.

– Jeg kan holde til, hvad træneren beder mig om at spille.

– Hvis han sætter mig til det, så spiller jeg 90 minutter, lyder det med et smil.

Mest populære

Notifications

Notifikationer