Webb afslører: Så meget tjener en dommer i Premier League

Som topdommer i engelsk fodbold skal du nok tjene til dagen og vejen.

John Brooks uddeler et gult kort.
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvor meget tjener en dommer egentligt?

Det varierer selvfølgelig betydeligt fra liga til liga, men mon ikke de fleste fodboldfans har studset over det på et tidspunkt?

Uanset hvad, så har Howard Webb, formand for det engelske dommerforbund, gjort os klogere.

I en besked til klubberne i Premier League har han nemlig oplyst, at gennemsnitslønnen blandt de 21 topdommere i den bedste engelske fodboldrække lyder på 240.000 pund, svarende til 2,1 millioner kroner.

Det skriver Daily Mail.

Det er dog ikke alle pengene, der ryger direkte i lommen på dommerne.

Dommerne har nemlig været ude for at gøre det klart, at de 240.000 pund også dækker over blandt andet dommerforbundets forsikringer samt øvrige udgifter.

I stedet er det omkring 180.000 pund, svarende til 1,6 millioner kroner, som dommerne reelt får.

Mest populære

Notifications

Notifikationer