
Lerager tilbage efter lang pause: Ikke klar til 90 minutter
Lukas Lerager er igen tilbage på træningsbanen efter flere måneders skadespause.

F.C. København har undværet midtbanespilleren Lukas Lerager i forårssæsonen.
Midtbaneprofilen har siddet ud med en skade, som har holdt ham ude længere tid end forventet.
Selvom Lerager er skadesfri igen, så erkender han, at der er noget vej til fuld tid på grønsværen.
– Jeg ved ikke, om jeg er klar til 90 minutter, men jeg føler mig tæt på i hvert fald. Det er op til træneren, hvad han tænker, om det er for tidligt i forhold til, jeg har trænet i cirka to uger. Det er lidt tidligt, men igen jeg føler mig klar. Om det så er til 90 minutter, er lige tidligt nok, men jeg føler mig klar til at gøre en forskel, siger han.
Den 31-årige FCK’er giver dog udtryk for, at han har det godt igen og øjner et comeback inden længe i mesterskabsspillet.
– Jeg har det godt, føler mig godt tilpas i min egen krop nu. Jeg havde en længere periode. Jeg havde ikke regnet med, at det skulle tage fem uger, men hellere have det godt end at løbe og have ondt.
Lukas Lerager var senest i aktion den 12. december 2022, hvor han fik syv minutter på banen i Conference League-opgøret mod skotske Heart.
F.C. København tager hul på mesterskabsspillet den 31. marts mod Randers.