– Vi har holdet til at vinde alt, siger selvsikker Barcelona-stjerne

Dani Olmo har store ambitioner med indeværende sæson.

Dani Olmo dribler forbi Virgil van Dijk under en landskamp mellem Holland og Spanien.
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

FC Barcelona har gang i en flot sæson, som kan blive endnu flottere, når indeværende sæson er slut.

Den spanske storklub har allerede vundet den spanske Super Cup, og de er stadig i spil til at vinde tre titler: LaLiga, Champions League og Copa del Rey.

Hos Barcelona-spilleren, Dani Olmo, er troen på holdets kvaliteter og ambitionerne store.

– Jeg er glad for, at folk er begejstrede. Jeg kom for at vinde, og jeg er overbevist om, at vi har et hold til alt. Vi er stadig med i alle konkurrencer. Holdets mål er at vinde. Målet er at vinde det hele, sådan er det, siger han til Marca.

Holdets nuværende succes skyldes en bestemt person ifølge det offensive våben i catalonier-klubben.

Cheftræneren Hansi Flick.

– Når man lever for et hold, er der tid og muligheder til alt. Han er meget tæt på os, både ham og hele staben. Vi er meget glade for ham, siger Olmo.

Adskillige medier, herunder Marca og Sport, har tidligere skrevet, at Barcelona vil forlænge med tyske Flick.

Cheftræneren har kontraktudløb i 2026, men alligevel ønsker klubben at give ham en længere aftale, forlyder det fra Sport.

FC Barcelona skal i aktion søndag aften i den udskudte kamp mod Osasuna i LaLiga.

Kontroversielt! FC Barcelonas udskudte kamp på plads

Notifications

Notifikationer