
Uruguayansk kryds sender Argentina til VM
De forsvarende verdensmestre er klar til VM-slutrunden i 2026.

Argentina møder natten til onsdag dansk tid ærkefjenderne fra Brasilien i den sydamerikanske VM-kvalifikation.
Men inden opgøret har de argentinske fans allerede fået noget at juble over.
Bolivia kunne nemlig ikke knække Uruguay i de to nationers møde, og 0-0-resultatet i El Alto betyder, at Argentina er klar til VM-slutrunden i 2026, der bliver afholdt i USA, Canada og Mexico.
Argentina har 28 point efter 13 kampe og kan derfor på ingen måde hentes af Bolivia, der er det bedsteplacerede hold uden for kvalifikationspladserne til slutrunden.
Ærkerivalerne fra Brasilien ligger nummer tre med 21 point og ligger komfortabelt til at ende blandt de seks direkte pladser til Verdensmesterskabet.

Argentina er dog ikke det første land, der kan booke flybilletterne til de nordamerikanske lande.
Læs mere om det her:
