Thomasberg udelukker ikke salg af midtbanespiller

Midtbanespilleren er blevet sat i forbindelse med et skifte til norsk fodbold.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kristoffer Askildsen er røget et godt stykke bag i køen i FC Midtjylland.

I foråret har den norske midtbanespiller ikke været i aktion for Ulvene, da han har døjet med en skade, men nu kan han ligefrem være på vej væk fra den midtjyske hede.

Klubber i Norge skulle angiveligt være interesserede i at hente den 24-årige nordmand hjem.

Det vil FC Midtjyllands cheftræner, Thomas Thomasberg, heller ikke udelukke.

– Det kunne da godt være [At Kristoffer Askildsen bliver solgt]. Vi har stadigvæk et godt antal spillere, og selvom Kristoffer ikke har fået så meget spilletid, er det stadig en rigtig dygtig spiller, vi har med at gøre.

– Han har stået bagerst i køen, så vi må se, hvad det bliver til de næste par dage, siger Thomas Thomasberg til Viaplay.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kristoffer Askildsen kom til FC Midtjylland på en fri transfer, efter den norske spillers kontrakt blev ophævet i italienske Sampdoria.

Han har spillet 12 kampe for FC Midtjylland i Superligaen.

Det norske transfervindue lukker mandag aften.

Notifications

Notifikationer