Superliga-profil på tavlen da Sverige rejste sig fra fadæse

Det svenske landshold kom tilbage på sporet efter det pinlige nederlag til Luxembourg.

Foto: Radovan Stoklasa/Reuters/Ritzau Scanpix

Det svenske landshold skulle tirsdag aften rejse sig ovenpå det pinlige test-nederlag til Luxembourg tidligere på ugen.

Hjemme i Stockholm var Nordirland på besøg, og det blev heldigvis for landstræner Jon Dahl Tomasson og de svenske spillere en meget bedre oplevelse.

Med en sejr på 5-0 fik Sverige visket nederlaget til Luxembourg bort i en kamp, svenskerne dominerende fra start.

Allerede efter syv minutter var det den tidligere Sønderjyske-spiller Emil Holm, der kunne bringe Tomassons tropper foran med 1-0.

Der var også blevet plads til FC Norsjælland-profilen Benjamin Nygren, og han kvitterede for tilliden ved at gøre det til 2-0 efter en ripost fra den nordirske keeper.

Veteranen Ken Sema fuldbyrdede sejren i anden halvleg, da han knaldede bolden ind til 3-0 efter et hjørnespark, inden brandvarme Alexander Isak gjorde det til 4-0.

Foto: Radovan Stoklasa/Reuters/Ritzau Scanpix

Sidste søm i kisten blev sat ind af Anthony Elanga, der ellers har haft en mindre kontrovers mod Jon Dahl Tomasson.

Læs mere om det her:

Jon Dahl og Elanga har løst konflikten: Bliver mellem os

Få minutter før tid fik 21-årige Isaac Price sparket et trøstemål ind, der skabte glæde hos de medrejste tilskuere.

Det svenske landshold skal i VM-kvalifikationen møde Schweiz, Slovenien og Kosovo.

Du kan se samtlige VM-puljer i artiklen herunder:

Her er Danmarks pulje i VM-kvalifikationen i 2026

Notifications

Notifikationer