Martin Braithwaite vender tilbage til Europa for en stund

Danskerens lårskade sender ham en tur til Europa fra Brasilien.

Foto: Diego Vara/Reuters/Ritzau Scanpix

Danske Martin Braithwaite døjer med en lårskade, der kommer til at holde ham ude i minimum fem kampe.

Det meddelte danskerens klub, Gremio, tidligere på dagen.

Nu oplyser den brasilianske klub, at den 33-årige angriber skal modtage behandling i Europa.

– Centerforward Martin Braithwaite vil afslutte den kliniske del af sin genoptræning efter en muskelskade i Europa, skriver klubben.

Derudover oplyser klubben, at danskeren vender tilbage i klubben i næste uge.

Landet, som danskeren rejser til, er ukendt.

Gremio må altså undvære den offensive profil, som har været sprudlende i 2025.

Her er det blevet 7 mål i 11 kampe for Martin Braithwaite.

Den danske angriber kæmper om spilletiden med Matías Arezo, der trods konkurrencen har rosende ord til Braithwaite.

Læs mere om det her:

Angrebskonkurrent roser Braithwaite: Han er spektakulær

Notifications

Notifikationer