FCN udstyrer ung færing med kontrakt

Emilian Gunleifsson har fået fremtiden på plads.

Emilian Gunleifsson med en FCN-trøje.
Foto: FC Nordsjælland

Emilian Gunleifsson har sat pen til papir og underskrevet sin første kontrakt i FC Nordsjælland.

Det oplyser Farum-klubben på sin hjemmeside.

Den bare 15-årige midtbanespiller kommer oprindeligt fra Færøerne, men har været i FCN siden han var 12 år gammel.

Emilian Gunleifsson med en FCN-trøje.
Foto: FC Nordsjælland

FC Nordsjælland beskriver ham som en “klassisk FCN-spiller”, der fungerer som bindeled mellem forsvar og angrebet ved hele tiden at søge bolden i de små rum.

Derudover besidder han evnen til at være kampafgørende med sin afleveringsfod.

Notifications

Notifikationer