Bundesligaen

Bo Henriksen drømmer stort: Vil være verdens bedste

Bo Henriksen sigter efter stjernerne.

Bo Henriksen opildner Mainz' fans.
Foto: Kirill Kudryavtsev/AFP/Ritzau Scanpix

– Jeg vil være den bedste træner i hele verden.

Sådan lyder det fra Bo Henriksen i podcasten ‘Spielmacher’ fra 360Media.

Den flamboyante, danske cheftræner er ikke sky for at drømme stort, og Bo tager i stor stil inspiration fra det islandske folkefærd.

– Hvis man eksempelvis ser på Island, så har de kun 300.000 indbyggere, men alligevel har de et succesfuldt håndboldlandshold og et godt fodboldlandshold.

– Det er fordi, at alle islændinge tror på, at de kan få succes.

Bo Henriksen nytter næverne ned mod fansene.
Foto: Kirill Kudryavtsev/AFP/Ritzau Scanpix

Bo Henriksen har selv en fortid i islandsk fodbold, hvor han tørnede ud for klubber som Valur, Fram Reykjavik og ÍBV, som tydeligt har sat et klart præg på den energiske træner.

– Det er vigtigt for ethvert menneske at have drømme. Hvis jeg ikke havde drømme, kunne jeg ligeså godt bare tage hjem, fortæller Bo Henriksen i podcasten ifølge Bild.

For nuværende har det betalt sig at drømme stort, da Bo og Mainz indtager tredjepladsen i Bundesligaen og dermed bejler til europæisk fodbold.

En væsentlig bedre sæson end i fjor, hvor man lige akkurat klarede frisag og sluttede med to point ned til stregen.

Die Nullfünfer og Bo Henriksen skal næste gang i aktion søndag, når Borussia Dortmund byder op til kamp.

Kampen sparkes i gang klokken 17:30, og du kan se den på Viaplay.

Notifications

Notifikationer