
Blatter og Platini frifundet i sag om korruption
Sepp Blatter og Michel Platini er begge blevet frifundet i en ankesag.

Foto: Fabrice Coffrini/AFP/Ritzau Scanpix
Thi kendes ikke for ret.
Sådan lyder konklusionen i den nu netop afsluttede ankesag om korruption mod Sepp Blatter (tidligere FIFA-præsident) og Michel Platini (tidligere UEFA-præsident).
Det skriver nyhedsbureauet Reuters samt flere internationale medier.
Sagen fandt sted ved ankedomstolen i Schweiz.
Begge var tiltalt for at svig, forfalskning, uretmæssig tilegnelse af penge og dårlig forvaltning i forbindelse med en pengeoverførsel på adskillige millioner kroner tilbage i 2011.
De blev første gang frikendt i sagen i sommeren 2022 – og er nu blevet det igen.
Begge blev udelukket fra al fodbold i 2015, da den konkrete sag blev offentligt kendt.