Nations League

Undersøgelse foretaget: Her er status på Kasper Schmeichel

Kasper Schmeichel måtte en tur på hospitalet efter Nations League-kampen mod Portugal.

Kasper Schmeichel i smerter på banen.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kasper Schmeichel så meget forpint ud sent søndag aften.

Her kom den danske landsholdskeeper til skade med et kvarter tilbage af Nations League-opgøret mellem Portugal og Danmark.

Og da landstræner Brian Riemer havde brugt alle sine udskiftninger, måtte Schmeichel færdiggøre kampen i store smerter.

Efterfølgende blev Schmeichel fragtet på hospitalet, men indtil nu har der endnu ikke været nogen officiel melding på hans tilstand.

Faktisk vides det endnu ikke, hvor slemt det ser ud med Kasper Schmeichel. Det oplyser landsholdets læge, Morten Boesen, ifølge TV2 Sport. Han fortæller, at Kasper Schmeichel blev røntgenundersøgt på hospitalet, og intet ser unormalt ud for nu.

Der venter dog flere undersøgelser.

– Kasper Schmeichels venstre skulder blev røntgenundersøget i går aftes, og billederne viser heldigvis ikke noget unormalt. Han har åbenlyst smerter efter et fald på skulderen, så vi undersøger ham nærmere med en MR-scanning, siger Morten Boesen.

Tipsbladet har dog mandag morgen spottet Kasper Schmeichel i lufthavnen i Lissabon.

Og det tyder ikke på, at der venter opløftende nyt om skaden. I hvert fald ser Kasper Schmeichel fortsat ud til at have problemer skulderen.

Kasper Schmeichel er nemlig blevet set iført en slynge til at støtte sin venstre arm.

Tofts lynanalyse: Han vil noget med fremtiden, ham Riemer!

Notifications

Notifikationer