Nations League

Stolt Portugal-boss: Vi mødte et hold med selvtillid

Portugals landstræner var stolt over sit mandskab efter sejren over Danmark.

Roberto Martinez skuler
Foto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix

Portugals landstræner, Roberto Martinez, var stolt over sit mandskab efter sejren over Danmark.

De portugisiske stjerner vandt søndag aften 5-2 efter forlænget spilletid og kvalificerede sig dermed til sommerens Final Four-stævne i Tyskland.

Efter sejren lovpriste Martinez sit portugisiske mandskab for at have ydet en stor indsats over 120 minutter mod Danmark.

– Vi mødte et godt hold med selvtillid. Der findes ingen lette kampe, lød Martinez’ roser til det danske landshold.

– I løbet af kampen var vi det bedre hold. Vi lukkede et mål ind på grund af en fejl. Overordnet havde vi et straffespark, vi scorede et mål, som blev annulleret. Spillerne bør være stolte, udtaler Martinez ifølge CNN Portugal.

Roberto Martínez peger i kamp for Portugal
Foto: Patricia De Melo Moreira/AFP/Ritzau Scanpix

Martinez roste sit mandskab for at give alt på banen over 120 minutter.

– Det er en livslektion, der er ingen lette veje. Det handler ikke om altid at vinde 3-0. Det handler om at kæmpe, arbejde hårdt og være ærlig.

– Holdet viste alle de værdier, som det portugisiske folk står for: udholdenhed, kampvilje, personlighed og høj kvalitet i de afgørende øjeblikke.

– Landsholdet kan være stolt, og nu skal vi se frem mod Final Four, lød det fra Martinez.

Der venter fire store kampe i den afsluttende Final Four i Nations League. Se overblikket her.

Storkampe forude: Her er semifinalerne i Nations League

Notifications

Notifikationer