Nations League

Vestergaard slår fast: Handler ikke kun om Ronaldo

Den danske midterforsvarer slap godt fra det første møde med den erfarne verdensstjerne.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Jannik Vestergaard stod for første gang i karrieren over for den portugisiske verdensstjerne Cristiano Ronaldo.

Det slap den danske midtstopper ganske godt fra, da han sammen med de øvrigt udvalgt i Riemers forsvarskæde fik lukket ned for det aldrende vidunder.

Det er en oplevelse, som Jannik Vestergaard er glad for at se tilbage på, men det er dog ikke noget, landsholdsspilleren vil dvæle for meget ved.

– Jeg kan glæde mig over, at jeg har haft en succesoplevelse mod en spiller af hans kaliber.

– Men jeg ved også, at man kan have en fornemmelse af at have styr på en stærk spiller, men der skal kun et godt indlæg til, så er han der, og så er hans kvaliteter uomtvistelige. Der er en bevidsthed om, at selv en halv chance kan være afgørende.

– Vi har også mange andre opgaver end at passe på Ronaldo, siger Jannik Vestergaard ifølge Ritzau.

Tofts bud: Her er Danmarks startellever mod Portugal

Men den 32-årige må dog indrømme, at det var en oplevelse uden lige at stå over for Cristiano Ronaldo på grønsværen.

– Han er en af de helt, helt store, og for mange er han den største, der har spillet sporten.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

– Han har opnået alle de ting, vi andre kun tør drømme om. Han har måske opnået mere end det. Han har sat standarden for, hvordan man er angriber og fodboldspiller i over 20 år, siger Jannik Vestergaard ifølge Ritzau.

Om Jannik Vestergaard og det danske forsvar kan sætte en stopper for Cristiano Ronaldo nok engang, bliver vi klogere på i aften.

Der er kampstart mellem Danmark og Portugal klokken 20.45, og du kan følge Nations League-braget på TV2.

4-0 ved pausen mod United og Ronaldo: Vi grinede i pausen

Notifications

Notifikationer