Nations League

Pentz-konkurrent efter fejl: Har ondt af mine holdkammerater

Østrigs målvogter spillede en uheldig hovedrolle i opgøret mellem Serbien og Østrig.

Alexander Schlager kigger på bolden under en opvarmning før en landskamp for Østrig.
Foto: Leonhard Foeger/Reuters/Ritzau Scanpix

Patrick Pentz var henvist til den østrigske bænk.

I Nations League-opgøret mellem Serbien og Østrig var det Alexander Schlager, der vogtede buret for Østrig.

Det gik dog helt galt for Schlager midtvejs i anden halvleg, da han dummede sig gevaldigt og kostede et mål.

En satset aflevering til Nicolas Seiwald blev returneret lethoppende. Da bolden nåede Schlager igen hoppede den henover målvogterens fod og ramte stolpen. Herfra sprang den i spil igen, så serbiske Nemanja Maksimovic kunne prikke den forbi Alexander Schlager og ind i det østrigske mål.

Patrick Pentz kunne blot se til fra bænken, mens hans landsmand kom i problemer.

Efter opgøret undskyldte Schlager sin fejl.

– Vi forsøgt alting. Jeg har ondt af mine holdkammerater. Fejl er en del af det. Livet går videre, sagde Alexander Schlager efter opgøret.

Østrig endte med at tabe med 2-0 og rykkede dermed ned til Nations Leagues B-lag.

Notifications

Notifikationer