Nations League

Nissen er ‘pisseirriteret’: Skal vinde større i Parken

Rasmus Nissen Kristensen var meget ærgerlig over nederlag til Portugal.

Foto: Patricia De Melo Moreira/AFP/Ritzau Scanpix

Danmark var tæt på at gå videre til Nations League final four-stævne.

Men efter et dramatisk opgør i Lissabon var det Portugal, der snuppede pladsen efter forlænget spilletid.

Efter kampen var målscorer Rasmus Nissen Kristensen meget ærgerlig over det bitre nederlag til Portugal.

– Det var lidt af en rutsjebanetur. Vi bringer os i en position, hvor vi kan gå videre, og der er fem minutter tilbage, hvor de scorer, og det er en kæmpe spand vand i hovedet. Det er pisseirriterende, at vi lukker målet ind til 3-2, for der var vi god kontrol.

– Det er møghamrende ærgerligt, at vi ikke kan holde den til sidst. Det er pisseirriterende, at vi forspilder muligheden for at skabe det her vanvittige resultat, og vi er så tæt på, så jeg er vanvittig skuffet.

– Vi spiller godt i Parken og skal vinde større, og det er det, der bider os i røven her. Vi gør alt, hvad der skal til, for at gå videre mod så stor en nation.

Foto: Patricia De Melo Moreira/AFP/Ritzau Scanpix

Nederlaget til Portugal betyder også, at det danske landsholdet har fået VM-kvalifikationsgruppen på plads.

Den kan du se i artiklen herunder:

Sådan ser Danmarks vej til VM i 2026 ud

Notifications

Notifikationer