Premier League

Medie: Trent har takket nej til Liverpool igen

Trent Alexander-Arnold har takket nej til endnu et Liverpool-kontrakttilbud ifølge Marca.

Trent Alexander-Arnold jonglerer med bolden under ne opvarmnnig til en Liverpool-kamp.
Foto: Sarah Meyssonnier/Reuters/Ritzau Scanpix

I nyere tid har spillere sjældent været synonym med en klub som Trent Alexander-Arnold med Liverpool.

Siden han var en purung teenager, har Trent Alexander-Arnold været en fast del af Liverpool-mandskabet.

Det lader til at få en ende efter denne sæson. I hvert fald har Trent Alexander-Arnold ifølge Marca takket nej til endnu et kontrakttilbud fra Merseyside-klubben.

Trent Alexander-Arnold er angiveligt på vej til Real Madrid, der er klar med en kontrakt fra sommeren. Ifølge Marca er hans engagement i Real Madrid bekræftet.

Udover Trent Alexander-Arnold har Liverpool-stjernerne Mohamed Salah og Virgil van Dijk også kontraktudløb i klubben til sommer.

Trent Alexander-Arnold har været i Liverpool siden 2016 og optrådt hele 349 gange for klubben.

Notifications

Notifikationer