VM-kvalifikation

Barmhjertig Tuchel: Dropper ikke profiler trods kritik

Den engelske landstræner var ikke tilfreds med sine offensive profiler i opgøret mod Albanien.

Thomas Tuchel råber og peger på sidelinjen under en landskamp med England
Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix

Thomas Tuchel var ikke tilfreds med Phil Foden og Marcus Rashford.

Efter opgøret mod Albanien i VM-kvalifikationen var den engelske landstræner ude med en kritik af sine offensive profiler.

Tuchel fortæller nu om sine planer for de offensive profiler på et pressemøde forud for opgøret mod Letland.

– De er begge meget positive og har enhver ret til at være det. De ved præcis, hvad vi vil have fra dem. Vi forsøger at bringe dem i flere en-mod-en situationer og ideelt har de også selvtilliden til at tage dem, siger han ifølge Skysports.

Og selvom den nye engelske landstræner har kritiseret profilerne, skal ingen af dem være bange for at blive bænket.

– I øjeblikket vil ingen blive droppet fra et performance-synspunkt. Ingen ryger af holdet, fordi de ikke er gode nok i en kamp.

Phil Foden og Marcus Rashford var begge med for det engelske landshold mod Albanien, hvor de blev skiftet ud efter 74 minutter.

England møder Letland mandag klokken 20.45 i VM-kvalifikationen.

Notifications

Notifikationer